Små og mindre anlæg (boliger etc.)

Solfangerne er udformet som store paneler, der som oftest er placeret på husets tag.

En solfanger består af en isoleret kasse med et dæklag af glas. Inde i solfangeren ligger en absorber, som kan optage solenergien. Isolering og glaslag minimerer varmetabet, således at solenergien udnyttes bedst muligt. Når solstrålerne kommer ind i solfangeren gennem glaslaget og rammer absorberen, dannes der varme som cirkuleres ved hjælp af en varme- og frostsikker væske.

Således transporteres varmeenergien bort fra absorberen, og den opvarmede væske føres til en varmtvands­beholder, en lagertank eller en separat varmeveksler. Her kan varmen så anvendes til brugsvand og/eller til rumvarme i forbindelse med boligens normale varmeanlæg.

Varmtvandsbeholderen indeholder to spiraler, den nederste til solvarmen, den øverste til centralvarmen, som træder til og opvarmer det øverste af beholder­indholdet, når solen ikke slår til.

Et almindeligt brugsvandsanlæg består af ca. 1 m² solfanger pr. person og en 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver en årsdækning på op til 70% af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m², og dække en ikke ubetydelig del af husets samlede varmeenergibehov.

Store anlæg

I forbindelse med fx fjernvarme installeres solfangerne som store anlæg på jorden, så de opfanger mest muligt af solens indstråling. I sådanne anlæg dækker solfangerne typisk et areal på 5-20.000 m² og bidrager væsentligt til den lokale varmeforsyning.

Opstillingen på jorden betyder, at anlæggene er stort set usynlige selv på kort afstand, men ganske spektakulære set fra luften.

Effekten af solfangerne (både i små og store anlæg) er afhængig af:

- Solfangeroverfladens hældning
- Solfangeroverfladens orientering
- Solfangeranlæggets geografiske placering
- Evt. skyggedannelser
- Energibehov etc.

I Danmark regner man med et gennemsnitligt årligt energiudbytte på ca. 500 kWh/m² solvarmepanel.